Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Stuart Mill - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
John Stuart Mill
543
Der gives en Verden, i hvilken, naar to Par
Ting enten bringes i Nærheden af hinanden eller
iagttages sammen, en femte Ting umiddelbart bliver
skabt og træder frem indenfor Dens Synskres, der
er sysselsat med at sammenlægge to og to. Dette er
sikkert nok ikke ufatteligt; thi vi kan let, naar
vi tænker paa almindelige Taskenspillerkunstner
[eller paa Skuddage], gøre os en Forestilling
om dette Resultat. Lige saa lidt kan man sige, at
Sagen overgaar Almagtens Kræfter. I en saadan Verden
vilde nu utvivlsomt to og to være fem. Dette viser,
at denne Sammenlægning aldeles ikke i og for sig er
ufattelig, og dog er det paa den anden Side saare
let at indse, hvorfor vi er aldeles overbeviste om,
at to og to er fire. Der gives formodenlig neppe
et Øjeblik i vort Liv, hvor vi ikke erfarer denne
Kendsgerning. Vi ser den, saa ofte vi tæller fire
Bøger, fire Borde eller Stole, fire Mænd paa Gaden
eller de fire Hjørner af en Brosten, og vi føler
os vissere paa denne Kendsgerning end paa, at Solen
vil staa op i morgen, fordi vor Erfaring angaaende
den er saa meget rigere og finder Anvendelse paa et
saadant Utal af Tilfælde. Det er heller ikke sandt, at
Alle, der har foretaget denne Sammenlægning, er lige
overbeviste om dens Rigtighed. En Dreng, der netop
har lært Tabellen, er ganske vis paa, at to og to er
fire, men ofte yderst usikker paa om 7 Gange 9 er 63
eller ikke. Hvis hans Lærer sagde ham, at to Gange
to er fem, vilde hans Vished blive stærkt rokket.
Man kunde ogsaa tænke sig en Verden, i hvilken
det blev almindelig antaget, at to lige Linjer
indesluttede et Rum. Man forestille sig en Mand,
der aldrig gennem nogen af sine Sanser havde gjort
nogen Erfaring angaaende lige Linjer, og man tænke
sig ham pludselig stillet ved en Jernbane, der med
fuldkomment lige Linjer strakte sig ud i det Uendelige
i begge Retninger. Han vilde se Skinnerne - de første
lige Linjer han nogensinde havde truffet - mødes
paa begge Sider af Synskresen eller dog nærme sig
hinanden stedse mere, og han vilde i Mangel af enhver
anden Erfaring slutte, at de virkelig, naar de blot
fortsattes langt nok, vilde omspænde et Rum. Erfaring
alene kunde rive ham ud af Vilfarelsen. En Verden, i
hvilken enhver Genstand var rund, alene med Undtagelse
af en lige, men utilgængelig Jernbane, vilde være en
Verden, i hvilken Enhver vilde tro om to parallele
Linjer, at de var i Stand til at indeslutte et Rum.
Mill gav disse humoristiske Vrangslutninger, som man
neppe vilde behøve Spencers The test of trath eller
Jevons’ Kritik af Mill for at gennemskue, sit Bifald,
eller rettere: han hyldede den Grundanskuelse, af
hvilken de udsprang: «Hvis vi kun havde Synets Sans
uden Følesansen, saa vilde vi - sagde han - ikke
nære nogen Tvivl om, at to eller flere Legemer kunde
befinde sig paa samme Sted; saa fuldstændigt afhænger
disse tilsyneladende paa Forhaand indlysende Sætninger
af vore, Organers og Erfaringers Beskaffenhed.>
G. Brandes: Samlede Skrifter. IX.
35
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
