Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Min tidligste Erindring om Kierkegaard er den,
at naar jeg som Barn ikke trak mine Benklæder
omhyggeligt og ligeligt ned over de dengang
brugelige lange Støvleskafter, sagde Barnepigen
advarende til mig: Søren Kierkegaard! Saaledes
hørte jeg første Gang det Navn nævne, der
samtidigt ringede saa stærkt for de Voxnes Øren.
Karrikaturtegningerne i »Corsaren» havde gjort
Kierkegaards Ben bekjendte i Kredse, hvor hans
Geni ikke var naaet hen. Hans Benklæder havde
hos os opnaaet en lige saa stor Navnkundighed
som i Frankrig en halv Snes Aar tidligere
Théophile Gautier’s røde Vest.
Den mærkværdige Mand var kjendt i Kjøbenhavn
som en Gade-Original. Ydersiden af hans
Liv var sær og monoton. Man kunde møde ham
i den tidlige Morgenstund paa de afsides Stier
langs Stadsgraven, til hvilken han humoristisk
nok havde løst Fisketegn for uforstyrret at kunne
tænke og componere. Han har i «Gjentagelsen»
skildret slige Vandringer i den klamme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
