Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
paa den fingerede Vandring; de overbød hinanden,
de kappedes i Opfindelse og i at gjøre hinanden
opmærksomme paa hvad der mødte dem paa Veien.
(Eft. Pap. II. 81).
Naar man hører derom, troer man at opleve
en Scene af Schacks »Fantasterne». — Det er
neppe muligt paa en mere unaturlig Maade at
berøve et ypperligt udrustet Barn Virkelighedssandsen
og indprente det Reflexionssyge og Fantasteri.
Ingen vil sikkert efter at have hørt et saadant
enkelt lille Træk undre sig over det Blodløse, det
Hjærnespindsagtige i Kierkegaards selv nok saa
genialt opfundne digtede Personligheder som
Johannes Forføreren eller Frater Taciturnus’s Quidam.
Hans Fantasi var og blev en Stueluftsplante.
Der er andre store Mænd end Kierkegaard,
hvis Opdragelse syntes anlagt paa at tilintetgjøre
Barnet i dem. Der er en anden af vort Aarhundredes
store Mænd, hvis Fader ligeledes udøvede
en overvældende Indflydelse paa Sønnen lige fra
de spædeste Aar. Jeg tænker paa Stuart Mill.
Men hvilken Forskjel paa hine lærerige
Spadsereture, som Mill mellem sit fjerde og sit syvende
Aar daglig foretog ved sin Faders Haand, Ture,
om hvilke han selv fortæller, at hans tidligste
Erindringer om grønne Marker og vilde Blomster
blande sig med Erindringen om dem — og disse
uhyggelige Vandringer op og ned ad et Stuegulv,
under hvilke Fader og Søn som to gamle Børn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
