Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og hvorledes han motiverer sit Afslag (Brevet til
P. D. Ibsen, Eftl. Pap. II 175). «Dersom jeg
kunde skrive Kongen til,» siger han her, «det
var Noget for mig. Men Ulykken er, det er ikke
Noget for ham, thi hvor skal han faae Tid til at
læse Sligt. Jeg er, som hvis en Husmoder vidste,
hun kunde lave den kosteligste Pandekage, men
hun havde ingen Tallerken til at bære den frem
paa: min Aand er god nok, men jeg mangler
Legemets «Tallerken.» Den Blanding af Ydmyghed
og Selvtilfredshed, som skimtes bag denne den
voxne Mands tilsyneladende Humor, var allerede
forberedt i Barnets Sind. Der udvikledes hos den
geniale Dreng en uhyre Selvfølelse, han begyndte
tidligt at ansee sig selv for den mest begavede
blandt alle Yngre i Laudet, ja kan man stole
paa hans egne dristige Ytringer, da er det
overhovedet «aldrig nogensinde faldet ham ind, at der
levede det Menneske, som var, eller samtidigen
skulde fødes det Menneske, som blev hans
Overmand.» (Synsp. f. min Forfvirks. S. 60.) Den
sande Værdighed har hverken hin Ydmyghed eller
denne sammenlignende Stolthed.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
