- Project Runeberg -  Søren Kierkegaard. En kritisk fremstilling i grundrids /
35

(1877) [MARC] [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

forudsætningslost, men særlig den Hegelske Logiks
Udgangspunkt, Kategorien: Væren = Intet i Fru
Gyllembourgs Noveller, fordi disse «begynde med
en Hverdagshistorie (med Intet)».

Allerede i at give en Boganmeldelse saa
pirrende og snirklet en Titel røbe dog Kierkegaards
senere Ejendommeligheder sig. Hele sit Liv
igjennem beholdt han denne Forkjærlighed for en
humoristisk Barokstil, der undertiden selv bemægtiger
sig Titelbladet. Han var et gothisk Geni. Og
fordyber man sig nu kritisk i denne allerførste
Celle, som Kierkegaards Productionsdrift afsætter,
saa finder man allerede her hans Væsens Grundtræk.
Det synes underligt at paastaae, at denne
første æsthetisk-kritiske Piece og den sidste
Samling af lidenskabelige Angreb paa Gejstlighed og
Statsreligion, der bærer Navnet »Øieblikket» have
mere end stilistiske Egenskaber tilfælles. Men
tilfælles have de Kierkegaards to Grundlidenskaber:
Pietet og Foragt.

I Brochuren gjælder Pieteten (ligesom i de
Par allerførste Bladartikler mod Orla Lehmann,
der to Aar tidligere stode i »Den flyvende Post»)
Danmarks poetiske Guldalder i dette Aarhundrede,
hvis politiske Svaghed betragtes som rigelig
opveiet ved dets æsthetiske Styrke, og Foragten
gjælder den nye Tids Mænd i Almindelighed, den
yngre Slægt, Politikerne, Samtiden.

I «Øieblikket» er Pieteten rettet mod det

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:23:54 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbskierkeg/0047.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free