Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ledning af det gamle Vers »Det donner under Ros,
de danske Hovmænd der de Dysten ride»
bemærker han, at Nutidens — hele Nutidens! —
Surrogat «Tramp i Gulvet med lange Bene»
forslaaer kun lidt. Den tidligere Periode er ham
«Granitformationen», den nuværende Fløse- og
Tørveformation. Kort sagt, han fremtræder som
en Forherliger af den nys forgangne Tid (laudator
temporis acti), som en Foragter af sin egen, og
der er her, som i hans første Bladartikler, ingen
Spotteglose saa haanlig, at han ikke troer sig
berettiget til at vende den mod dem, som hvis
Modstander han optræder. Heiberg og Poul Møller,
Datidens Aandsaristokrater, havde allerede anslaaet
denne Tone; deres unge Discipel overbyder dem.
Her øines strax ved Begyndelsen af Kierkegaards
Bane en Side af hans Charakter, der har
sin Betydning for hans Udviklingshistorie. Han
var trods al sin Stræben efter at nærme sig det
christelige Kjærlighedsideal ingen human Natur,
han besad ikke de store kritiske Aanders alsidige
Humanitet, ikke blot ikke Stuart Mill’s, men end
ikke Sibberns. Han var med al sin eminente
Virtuositet i at filosofere over ethvertsomhelst
Thema ingen filosofisk prøvende Natur, ikke paa
sin Post mod Fordomme, mod Ubillighed, mod for
hastig Fordømmen. Han havde med Hegelianismens
Terminologi tilegnet sig en god Del af dens
Tone. Atter her maa man udraabe: hvilken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
