Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
som uendeligt attraaede den endnu langt finere
Vellyst, Smertens Vellyst, den Nydelse at
miskjendes, at misforstaaes, at hades, at føle de Saar,
som ikke smerte, fordi de modtages i Slagets og
Begejstringens Hede, de Saar, som vel smerte,
men ikke dræbe, fordi Helten, som modtager dem,
er forudbestemt til Seiren og overhovedet ikke
lader sig fælde — et Geni endelig, som i sig
havde endnu langt mere af den hallucinerede
Martyrs passive Mod end af Soldatens mandige og
solklare Kamplyst — og han skulde urørt høre
et Medlem af sin egen Generation i Bog efter Bog
forkynde denne slappe Lære om Skjørteveiens
Nødvendighed for Geniet, han, Titanen, som
i sig følte de Kræfter gjære, der snart midt under
en Samtids Ligegyldighed skulde taarne anden Del
af «Enten-Eller» ovenpaa første, «Stadierne» paa
«Enten-Eller» , den colossale «Efterskrift» paa
«Stadierne», Pelion paa Ossa! Nei det var en
Udfordring, slynget i Ansigtet paa den Generation,
han tilhørte, og med fuld Lidenskab sprang den
første energiske Replik fra hans Læber:
Hvad der i Andersens Roman gaaer tilgrunde,
det er ikke et Geni i dets Kamp, men et Flæb,
om hvilket det forsikres, at det er et Geni, og
som kun har det tilfælles med et Geni, at det
lider en Smule Gjenvordighed, som det endog ligger
under for.
Nei, hvad der som et høitideligt Arvegods
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
