Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
er gaaet fra Slægt til Slægt, den Forestilling, at
Geniet kan undvære al Forkjælelse, at Geniet er
født til Kampen, og at det under alle Omstændigheder
maa seire, den Idee skal ingen Engel, ingen
Djævel og ingen klynkende Romanforfatter
nogensinde kunne tage fra os.
VIII.
«Vidste jeg ikke om mig selv,» siger Kierkegaard
etsteds (E. P. I 317), «at jeg er en ægte
Dansk, saa kunde jeg næsten for at forklare de
Modsætninger, der i mig ere i Bevægelse, fristes
til at antage, at jeg var en Irlænder. Dette Folk
nænner nemlig ikke at døbe deres Børn ganske,
de vil dog beholde lidt af Hedenskabet tilbage, og
medens man ellers dypper Barnet helt under Vandet,
lade de den høire Arm være fri, for at han med
den kan føre Sværdet, kan omfavne Pigerne.»
Det er en given Ting, at Kierkegaard i sine
modnere Aar med Mishag og Anger saa tilbage
paa sit Ungdomsliv. Hvad han bestemtere har
kunnet have at bebreide sig, er mig ubekjendt.
Men Antydninger foreligge dog. Først stærke
Glimt af Tvivl om Christendommens Sandhed,
navnlig i Dagbøgerne fra hans 22de Aar. Den
Christne betegnes her som aandelig døv for
Fornuftens Stemme, de Følelser, med hvilke han seer
Døden under Øine, sammenlignes med den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sun Dec 10 04:23:54 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/gbskierkeg/0053.html
