Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
om, at Kierkegaard i theoretisk Henseende ikke
var paa nok saa god Vei i den tidlige Ungdom
som i den udviklede Mandsalder. Men det er
nødvendigt at gjøre sig Rede for, hvilke praktiske
Mangler, hvad Charaktersvaghed det kan have
været, han senere saa stærkt har fordømt hos sig
selv. Dagbogsudtalelserne give os Vink; de
betegne «Ustadighed», «glimrende Ustadighed» som
en Egenskab hos Kierkegaard som ung, de gaae
i sædvanlig superlativisk Stil saa vidt som til at
kalde ham «det ustadigste af alle Mennesker»,
de pege med eet Ord hen paa en Naturgrund hos
ham, som Mangen ikke vilde formode hos en
Forfatter, hvis Stræben bærer et saa afgjort Præg af
haardnakket Fasthed. Ved Hjælp af disse Vink
kan Enhver, der er lydhør for Sligt, høre
Kierkegaards eget Væsen og egen Væremaade som
Yngling ud af Assessorens Formaninger til den unge
Æsthetiker i «Enten-Eller»s anden Del, især naar
disse sammenstilles med det Billede, der i
Kierkegaards Disputats gives af den moderne, romantiske
Ironikers Livsanskuelse og Færd.
»Der var engang (hedder det i Dagbogen
under Overskriften Min Dom om Enten-Eller) en
ung Mand, rigt udrustet som en Alcibiades; han
søgte i sin Samtid forgjæves efter en Sokrates,
der kunde opdrage ham. Da hørte Guderne hans
Bøn og han blev selv forvandlet til en Sokrates.»
Altsaa en Alcibiades fra først af, om end ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
