Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
fyldte sine Papirer med Planer: Jeg gad skrive
en Novelle — man kunde gjøre et Drama — og
udførte Intet deraf. Han ærgrede sig, naar han
hørte en Præst — er det at være Præst, er det
Troesbegeistring? —, han gav sig til i nogle
Maaneder at studere det religiøse Foredrag, han
følte at var han Præst, vilde han kunne tale som
en Apostel i Sammenligning med denne, og drev
det imidlertid end ikke til at blive theologisk
Candidat. Han følte sig ikke utilfreds ved dette
Liv, men han følte sig tilfreds som absolut
Malcontent: Alt var Forfængelighed. Arbeidsomme og
tankerige Dage vexlede med saadanne, hvis Timer
helt opslugtes af skiftende Stemninger. Han stod
op om Morgenen og følte sig hysterisk af
Melancholi, han nedsænkede sig i sit Vemod til han ret
var hjemme og borte deri og ikke havde Ønsket
om at røre en Finger for at ryste det af sig.
Han gad slet ikke. Men dette sløve Velbefindende
slog over i Fortvivlelse, han var nær ved at
forgaae af Kjedsomhed, men følte sig dog tillige,
fordi han, som kjedede sig selv, morede alle andre.
Talte han i denne Tilstand med Nogen, optraadte
han i dybt Incognito, var fuld af Lystighed og
Vittighed, satiriserede over Alle og Alt, endog det,
han selv respecterte: «Vittighedsdjævelen» løb af
med ham. (E. P. I. 123). Henad Aften dreiede
Stemningens Fløi sig med et Knæk, som Veirhanen
dreier sig, naar Vinden springer om, og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
