Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
henad Aften var han en Gud, der om Morgenen
havde været et Sandskorn. Han følte sig da, som
ret nervøse unge Piger ved Aftentid gjøre, saa
fuld af Kraft, som kunde han bestige Montblanc;
han besteg imidlertid ikke Montblanc, han gik hen
at høre Don Juan paa det kongelige Theater og
svælgede nu i den Nydelse, at høre alle de
Kræfter, der gjærede dybt under Tungsindets Isskorpe
i hans Sjæl, alle de bundne elementære Magter i
hans Natur, tumle sig løsladte i Musik.
Man tænke sig nu denne Tilstand af æsthetisk
Bedøvelse stadig gjennemkrydset og gjennemlynet
af de religiøse Barndomsindtryk, der lære
ham, at den Tilstand, hvori han lever, er Synd,
den Synd ikke dybt og inderligt at ville; man
tænke sig Faderens Formaninger stige op med
tunge Trin ad Trapperne til det Drømmepalads,
han beboer, og banke paa Døren som Commandantens
Statue banker! Saa angrer han, saa synker
han sammen for at reise sig ved Beslutningens
Kraft, saa vælger han ud af Fortvivlelsen sig selv,
sit Kald og da allerførst sin ham af Faderen
foreskrevne Opgave. Saa meget han end vaander sig
derunder, beslutter han, da Faderen er død, efter
dennes Ønske at tage theologisk Examen. Han
og Faderen havde i dennes sidste Leveaar ofte
været uenige, eftersom Tiden gik og Søren ikke
blev Candidat. Den Gamle synes endog i en vis
Periode at have villet fremskynde Sønnens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
