- Project Runeberg -  Søren Kierkegaard. En kritisk fremstilling i grundrids /
50

(1877) [MARC] [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


IX.



Han fik Examen, 27 Aar gammel. Og allerede
et Aar efter at han havde taget den, indleverede
han for Magistergraden en Afhandling «Om
Begrebet Ironi, med stadigt Hensyn til Sokrates », der
ikke blot i sig selv er et fremragende og lovende
Arbeide med Præget af en selvstændigt søgende
Individualitet, men hvori allerede i svage Omrids
Anlægget til «Enten-Eller» kan spores og dermed
de første Spirer til Kierkegaards senere Production.

Det var at vente, at en saa egoisk Forfatter
som denne ikke til en Disputats vilde vælge et
Æmne, der kun stod i et blot tilfældigt Forhold
til hans Personlighed. Det skete heller ikke.
Jeg har berørt, hvor dybt Anlægget til den
polemiske Vittighed laa i hans Sjæl, og vi finde ogsaa,
at hans første Plan til en Disputats var den at
behandle Satiren hos de Gamle. Men Satiren
som aaben ligefrem Spot havde ikke den Skjulthed,
den Dobbelthed, der stemte med hans Væsen, ikke
heller den Isolerthed, der svarede til hans Natur.
Ironien derimod forener de to Elementer, der laa
saa nær op til hinanden i hans Væsens Grund:
Forstillelsen og Viddet. Man kan være to om i
Fællesskab at satirisere, men man er ene om sin
Ironi. Man mener hvad man siger, naar man
aabent persiflerer, men Ironikeren siger netop hvad

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:23:54 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbskierkeg/0062.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free