Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Trang til at blande sig i Menneskevrimlen, og det
ikke blot som han antyder det i Slutningsordet til
«Stadierne» for at gjore Sprogstudier, men for at
lære den hele menige Befolkning at kjende og
glemme den Cirkel, Standsvæsenet slaaer om hver
Enkelt, eller for som det siges i «Om Ironi»
«engang imellem at være Menneske og ikke evigt
Cancelliraad.»
I Slutningen af Afhandlingen om Ironi ligger
Grundtanken til Kierkegaards epochegjørende Værk
«Enten-Eller»: Modsætningen mellem den falske
Poesi, der var udbredt over det Nydelsesliv og
den Nydelsesfilosofi, som da gjennem de tydske
Romantikere var kommen i Mode og den virkelige
Poesi, der udbreder sin Forklarelse over det
sædeligt lovbundne Liv i dets Kreds af Opgaver og
Pligter. I Afsnittet om den Form af Ironi, som
den romantiske Skole i Tydskland førte med sig,
vises det, at dens Dyrkeres store Fordring var
den: at man skulde leve poetisk, et Løsen, der
ikke blot skulde forstaaes som Protest mod
Dusinmenneskenes spidsborgerlige Maade at tage Livet
paa men saaledes, at Ironikeren intet Formaal
vil have. Intet vil være. En Taugenichts bliver
saaledes (for at erindre om Eichendorff) den
særligt poetiske Figur. Det Billede af Ironikeren som
nu udkastes, er nøiagtigt det Schema, som første
Del af Enten-Eller senere søgte at give Kjød og
Blod. Ironikeren costumerer sig forskjelligt for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
