Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
indhyllet i Klageskrig. Saaledes er det i
«Enten-Eller» Æstetikerens Omkvæd at Livet er en
Maskerade og saaledes er det ham et uudtømmeligt Stof
til Moro, at det ikke er lykkedes Nogen at kjende
ham. En kjælen Hyrdinde rækker han smægtende
Haauden og er i samme Nu maskeret i al mulig
Schäfer-Sentimentalitet; en ærværdiggeistlig Fader
bedrager han med et Broderkys osv. og hvad
endelig Sorg og Glæde angaaer, er det hans
Yndlingsudtryk at den Ulykkeligste er den
Lykkeligste. [1]
Idet Ironikerens Liv nu saaledes opløser sig i
vexlende Stemninger bliver efter Kierkegaards
Fremstilling i Disputatsen Kjedsommelighed den eneste
Continuitet, Ironikeren har, Kjedsomheden —
«denne indholdsløse Evighed, denne nydelsesløse
Salighed, denne overfladiske Dybde, denne
hungrige Overmæthed». [2] I Overensstemmelse hermed
staaer det, at Æsthetikeren i «Enten-Eller», hin
ethisk neutrale Asa-Loke, skriver sin Afhandling
«Vexeldriften» for at give Husraad mod den
Kjedsommelighed, med hvilken efter hans Offattelse alle
Mennesker ere befængte. Det var naturligt, at
de romantiske Ironikere havde saa travlt med
Kjedsomheden, dens Væsen og dens Overvindelse;
thi den stod i et bestemt Forhold til deres Idealer.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
