Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
saalænge man tillader Forfatteren at paastaae og
Læseren i Stilhed at troe, at saadanne Skrifter og
det Liv, de udmale, er poetisk. Han antyder
her den Opgave at vise, at ethvert Menneske kan
leve poetisk, der alvorligt vil det; han skizzerer,
at hvis man sætter det at leve poetisk som
identisk med at nyde, saa gaaer Ironikeren glip af
den høieste Nydelse, af den sande Salighed, hvor
Subjectet ikke drømmer, men i uendelig Klarhed
eier sig selv. Kort sagt, han stiller den Opgave,
som Enten-Eller ved sit hele Anlæg netop stræber
at løse, den dobbelte 1) at tilintetgjøre Datidens
Form af Frivolitet ved at ramme den netop,
hvor den troede at have sin Styrke, det vil sige
paa det æsthetiske Felt, idet man skildrede den
mindre som umoralsk end som upoetisk, og
2) at forsvare og prise det religiøse Liv netop
paa den Maade, der maatte behage en i «det
Poetiske» forgabet Tidsalder, ved at forherlige det
ikke som moralsk, men netop som poetisk, altsaa
med samme Taktik som Chateaubriand ved
Aarhundredets Begyndelse havde anvendt under sin
Apologi af den sygnende Katholicisme.
Det er ikke for meget sagt, at hele første
Del af «Enten-Eller» ligger antydningsvis i
Explicationen af «Lucinde» og hele anden Del
ligesom sammenrullet i Gjendrivelserne af denne Bog.
Jeg har andensteds (Hovedstrømninger II 72) søgt
at vise, at Kierkegaard i Virkeligheden kun høist
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
