Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
»hvor man overalt omspændes af en Mængde
aarvaagne Literatusser, der opdage Forfattere,
ligesom Kirsten Giftekniv stifter Partier. Jo mindre
det nu er en udvortes Grund (Familiehensyn, Hensyn
til Befordring, Frygtagtighed o. s. v.), der
bestemmer En til at lege Skjul; jo mere det er
en vis indre Uendelighed, der ønsker at
frigjøre sit Værk for ethvert endeligt Forhold til sig
selv, ønsker at see sig fritaget for al Condolation
af Ulykkeskammerater, og al Gratulation af
Forfatternes ømme Broderskab — desto mere er
Ironien fremtrædende.» Kierkegaard synes her
allerede at ane sin senere Selvforvandling til de
mange Pseudonymer.
Men umiddelbart forud for dette Exempel paa
Ironikerens Ret til at bringe Omverdenen paa
Vildspor sig selv betræffende, har Kierkegaard
stillet et andet nok saa eiendommeligt. «I vor
Tid, siger han, hvor de borgerlige og selskabelige
Forhold næsten gjøre enhver hemmelig Kjærlighedshistorie
umulig, hvor Byen eller Omegnen som
oftest allerede mange Gange have lyst fra
Prædikestolen for det lykkelige Par, før Præsten har
gjort det første Gang ..... i vor Tid kan det
vel stundom forekomme En og Anden nødvendigt
at spille falsk, naar han ikke ønsker, at Byen
skal paatage sig det hæderlige Hverv at frie for
ham, saa han selv blot behøver at vise sig med
det sædvanlige Frieransigt ad modum Peder Erik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
