- Project Runeberg -  Søren Kierkegaard. En kritisk fremstilling i grundrids /
67

(1877) [MARC] [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

begynder at forvandles efter egne Love, at svulme,
at sætte Frugt, at undergaae en hel Række af
lovbestemte Metamorphoser, uden at nyt Støv, der
blæses derhen af Vinden, kommer til at betyde det
Ringeste for Blomstens Liv, kom det end nok saa
tidt og i nok saa rigelig Mængde, saaledes blev
den unge Pige mod hans Villie overflødig for ham
fra det Øieblik af, da han havde modtaget det
afgjørende Indtryk af hende.

Dog havde der ikke været andet Særegent
ved dette Forhold, saa var Kierkegaard sikkert
ogsaa nok kommen ud over dette. Han var bleven
Pigen og sit Forsæt tro og havde som den unge
Mand i «Gjentagelsen» holdt hele sin Productivitet
«under Saxen, skaaret Alt i Bouquet til hende.»

Men ak! der var endnu en og den alvorligste
Anstødssten tilbage, hint rugende Tungsind fra
Barneaarene og den Lidelse, som laa til Grund
derfor, en Lidelse, hvis egentlige Natur,
Kierkegaard intetsteds har betegnet. Hospitalsjournalen
over hans sidste Sygdom giver ingen Oplysning
derom, og ingen Obduction fandt Sted. Men det
er i ethvert Tilfælde høist sandsynligt, at selve
den Rygmarvsbetændelse, som fremkaldte hin
Lamhed, der er angivet som Dødsaarsag, længe før
den bortrev ham, har holdt ham i en Tilstand af
stadig Sygelighed og Forpinthed. Mere end
rimeligt er det, at den tilmed har været compliceret
med endnu et eller andet paa Sindet stærkt

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:23:54 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbskierkeg/0079.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free