Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Han griber sine Digterlængsler bort fra den
Elskede, sit Hang til at erindre hende og former
den unge Poet i «Gjentagelsen» deraf, ham der
fængslede den Elskede «som Prometheus, naglet til
Klippen, medens Gribben hakker hans Lever,
fængsler Guderne ved sin Spaadom.»
Han griber sin tidligere høieste Attraa, det
Ideal, der havde foresvævet ham, det at udvikle
sig til en rigtig god Ægtemand, der levede det
ridderligste og lykkeligste Husliv — og Assessor
Wilhelms faste Skikkelse opstaaer af disse taagede
Længsler. [1]
Han griber endelig Virkeligheden, den tungsindige
Ensomme, hvis grændseløse Omhu for den
lille Dame, han elskede, fik saa daarligt et Udfald,
og han støber Frater Taciturnus’s Helt deraf —
den idealiserede men sikkert temmelig virkelighedstro
Fremstilling af det, som var indtraadt og oplevet
og af det ensomme Liv efter Bruddet, ganske
helliget en Idee.
Men Samtiden skal ikke kunne forstaae dette
som Bekjendelser; dens Nysgjærrighed skal pirres,
men ledes fuldstændigt paa Vildspor. Det er ikke
Bekjendelser — lad os kalde det Experimenter eller
Skyggerids eller Afhandlinger eller dialektisk Lyrik.
Snart er det gamle Papirer, fundne i en Secretær,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
