Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
XI.
Det er et stort øieblik i en Forfatters Liv,
Modenhedens Øieblik, det Øieblik, da han gaaer
ombord paa et Skib, han selv har construeret. for
at seile Verden rundt — da han griber den Violin,
han selv har tømret, for derpaa at spille en af
ham selv componeret Melodi. Det var Kierkegaards
Stilling, da han i 1842 begyndte Udarbeidelsen af
«Enten-Eller». Fra det Øieblik af staaer han i
sit Forfatterskab paa egen Grund uden Afhængighed
af nogen fremmed Mester og tumler Sproget
frit som sit eget Instrument.
Fra det Tidspunkt af da han erfarede, at
hun var gift, følte han sig fri og som sin egen
Herre. Man kan betragte den unge Digters
dithyrambiske Udbrud under samme Situation i
«Gjentagelsen» som Vidnesbyrd om Kierkegaards egne
Følelser ved denne Leilighed: »Det er forbi, min
Jolle er flot; i næste Minut er jeg atter der, hvor
min Sjæls Higen var, der hvor Ideerne bruse med
elementarisk Rasen, hvor Tankerne staae larmende
op som Nationerne i Folkevandringen, der, hvor
der til en anden Tid er en Stilhed som Sydhavets
dybe Taushed .... Ideen tilhører jeg. Naar
den vinker mig, da følger jeg, naar den giver
Stævne, da venter jeg Dage og Nætter, der kalder
Ingen paa mig til Middag, der venter Ingen med
Aftensmaden .... Beruselsens Bæger rækkes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sun Dec 10 04:23:54 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/gbskierkeg/0093.html
