Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
men hun fordrev under sit uroligt omflakkende Liv
bestandig ligesom et yderligere Bevis derpaa.
Reflexionens Spore bringer hende til at stirre paa
det Paradox, om hun kan elske ham, uagtet han
bedrog hende. Saaledes havde han netop drømt
sig, at hans Elskede gjorde. Ogsaa hun kunde
da ikke glemme ham, selv i sit Had ikke fordømme
ham; hendes Tilgivelse var kun altfor redebon.
— Saa bliver han da selv i Forholdet Don Juan.
Som den hele Generation af unge Digtere i
Frankrig, Tydskland og Rusland havde han med sin
Tanke bestandig kredset om dette Ideal. Mussets
berømte Stanzer, Gautiers Ungdomspoesier,
Grabbes Drama, Lenau’s Fragment, Lermontow’s »Vor
Tids Helt» fremstillede i Byrons Spor Typen i
moderne Skikkelse. I vor egen Literatur havde
Heiberg og Paludan-Müller syslet med denne
Opgave. Poeterne drømte dengang om Don Juan
som Politikerne nutildags beskjæftige sig
med Bismarck. Mellem sig og Don Juan finder
Kierkegaard den abstracte Lighed: Storheden, den
dæmoniske Overlegenhed over den Elskede. Derfor
Repliken: «Da Guderne vandrede paa Jorden og
forelskede sig i Kvinder, vare de da de Elskede
troe? Nei og dog falder Ingen paa at sige, at de
bedrog dem.»
Men skulde Kierkegaard allerede fremdrage
Momentet af den aandelige Overlegenhed overfor
den unge Pige, da maatte hans Tanke naturligt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
