Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
sig behandle i en rent æsthetisk Discussion; jeg
selv har allerede i Aaret 1862 udarbeidet et lille
Bidrag til Discussionen i et Prisskrift om
Grækernes Skjæbne-Idee. [1] Afhandlingens Grundtanke
er kortelig den, at den græske Tragedie lod Hel;
eller Heltinde lide under Følgerne af en Skyld,
som snarere hvilede paa Slægten end paa den
Enkelte alene, at den moderne Tragedie gaaer glip
af det sande Tragiske i det Øieblik den isolerer
den Enkelte ud af Forbindelsen med Familie og
Slægt og lader ham være sin egen Lykkes Smed
og sin egen Ulykkes Ophav; men at Tragedien
vilde gjenvinde det i Sandhed Tragiske, hvis den
paany vilde optage det antike Element Pieteten,
gjennem hvilket Charakteren netop forholder sig
til Samfund og Slægt.
Om Afhandlingens videnskabelige Værd vil
jeg her kun sige det, at den moderne Tids hele
naturvidenskabelige Opfattelse af Individet forlangst
har bragt os til at tillægge alt det Nedarvede
den Betydning, som Forf. blot vil have tillagt det,
der aandeiigt tages i Arv. Vi skille aldrig mere
Individet fra Slægten eller fra det Samfund, som
har fostret det, vi see aldrig Slægten som
fuldkomment angerløs overfor Individets Udaad, men give
den sin Del af Skylden derfor; vi betragte aldrig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
