Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
det er Guds Befaling? Nei det er min Lyst?»
Og Isak raabte i sin Angst til Ond om
Forbarmelse. Men Abraham sagde sagte ved sig selv:
«Herre i Himlene, jeg takker Dig; det er dog
bedre, at han troer, jeg er et Umenneske, end at
han skulde tabe Troen paa Dig.»
Man læse »Stadiernes» sidste Del og man
vil finde, at det er nøie den samme Historie, den
smerteligt Bekymrede, der fremstiller sig for den
Elskede som et Umenneske, for at understøtte
hende i den Lidelse han selv er tvungen til at
tilføie hende og saa uendeligt gjerne vilde
forskaane hende for. Derfor er det, at der under
dette første Stemningstilløb til Abrahams Pris
staaer disse nu gjennemsigtigt klare Ord:
»Naar Barnet skal vænnes fra, da sværter
Moderen sit Bryst, det var jo og Synd, at
Brystet skulde see lifligt ud, naar Barnet ikke maa
faa det. Saa troer Barnet, at Brystet har
forandret sig, men Moderen hun er den samme,
hendes Blik er kjærligt og ømt som altid. Held den,
der ikke behøvede forfærdeligere Midler for at
vænne Barnet fra!»
Og anden Gang tager Stemningen Tilløb og
der begyndes paany:
«Det var en aarle Morgen, Abraham stod
tidlig op .... Taus lagde han Brændet i Orden,
bandt Isak, taus drog han Kniven; da saa han
Vædderen, som Gud havde udseet. Den ofrede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
