Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
han og drog hjem. — — — Fra den Dag af
blev Abraham gammel, han kunde ikke glemme at
Gud havde fordret det af ham. Isak trivedes som
forhen: men Abrahams Øie var fordunklet, han
saa ikke Glæden mere.»
Dette er den Ensommes Gaaen i Rette med
Gud, efter at han til ingen Nytte har udstaaet
alle hine Kvaler; thi han sørgede over at have
et Mord paa sin Samvittighed, og se, Ingen døde.
Gud vilde slet ikke, at Nogen skulde døe. Gud
fordrede end ikke Ofret af en Vædder. Ingen
døde, og hun giftede sig med en Anden.
Og tredie Gang tager Stemningen Fart:
»Det var en stille Aften, da red Abraham
ene ud og han red til Moriabjerget; han kastede
sig paa sit Aasyn, han bad Gud at tilgive ham
hans Synd, at han havde villet ofre Isak ....
Han kunde ikke begribe, at det var en Synd, at
han havde villet ofre Gud det Bedste, han eiede,
det, hvorfor han gjerne selv havde ladet sit Liv
mange Gange.»
Hvad er dette vel Andet end Hvirvelen i
Kierkegaards Hjærne, naar de Øieblikke kom, da
han ikke mere selv kunde forstaae det Hele, da
han vexelvis anklagede sig for Skyld imod hende
og atter ikke begreb, at det paa nogen Maade
kunde være Synd, at han havde givet Afkald paa
hende, naar han efter den redeligste og pinligste
Overveielse ansaa det for sin Pligt. Det er, siger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
