Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
forandrer pludselig sin Plan i det afgjørende Øieblik,
da han kommer for at hente Bruden.
«Hvad skal han nu gjøre? Tie og holde
Bryllup, da er det med det Ansvar at drage
Ulykken ned over sin Elskedes Hoved. Tie og
lade være at holde Bryllup! «I saa Fald maa
han gaae ind i en Mystification, hvorved han
tillintetgjør sig selv i sit Forhold til hende». Eller
skal han tale? Ja han bør det, hvis han kan.
Men sæt nu at han ikke kan tale, det vil sige
ikke gjøre sig forstaaelig, selv om han taler! sæt
at Himlens Villie ikke er bleven ham offentlig
forkyndt igjennem en Augur, men privat er
kommen til hans Kundskab — saa ere vi ved
Paradoxet, ved Abraham, da kunde han ikke tale, om
han end nok saa gjerne vilde.
Det andet Bidrag er et nordisk Sagn: Sagnet
om Agnete og Havmanden. Havmanden er en
Forfører, som Agnetes Uskyld har beseiret. Det
at han er Havmand »betegner en menneskelig
Præexistens, i hvis Consequens hans Liv er
hildet.» [1] Han veed, at Agnete elsker ham. Kunde
han fravriste hende denne Kjærlighed, da var hun
paa en Maade frelst. Men hvorledes? At regne
paa, at en aabenhjærtig Tilstaaelse skulde vække
hendes Afsky, det er Havmanden for forstandig
til. Han vil da see at hidse alle mørke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
