Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
det Senile og det Puerile, i hvilken Kierkegaard ikke
formaaede at opdage nogetsomhelst Vederhæftigt.
Menneskene vare efter hans Opfattelse blevne
upersonlige, Mængde, Bande, Publicum,
Generalforsamling, Klub. Han var et enkelt, isoleret
Menneske, ene med sig selv og sit Ansvar, tænkende
med sin egen Hjærne, handlende paa egen Haand.
Han havde selv nylig saa dybt gjennemlevet et
enkelt Livsforhold, et af dem, i hvilke andre
Mennesker pleie at jaske mest og uslest, et
Kjærlighedsforhold, havde taget det saa alvorligt, at
han mente ud fra det at forstaae Oldtid og Nutid,
Poesiens og Kunstens store Hovedskikkelser, det
gamle Hellas og det gamle Palæstina. Han havde
følt, hvad man lærte af at leve med Inderlighed.
Idet han sammenligner sin Tilstand med
Troens Faders, føler han, at den frygteligt
anstrengende Krise, i hvilken han har levet, netop
er Troens. Det er da altsaa denne Tro, som
Slægten har fundet altfor enfoldig for sig og har
forladt, det er den som Filosoferne betragte som
et tilbagelagt Standpunkt, kun passende for
tankeløse og barnlige Menneskers Udviklingstrin —
denne alle Sjælens Evner anspændende Tilstand i
den yderste Lidenskab, en Lidenskab som dens,
der skal holde sig oppe trædende Vande paa
70,000 Favnes Dyb. Han føler sig som en
Opdager eller rettere som en Gjenopdager. Han har
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
