Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
da gjenopdaget den Tro, som Slægten har glemt
Veien til. Han havde visselig altid høiagtet det
Religiøse, han havde seet op dertil som til det
Overleverede, det Givne, den høitidelige, ærværdige
Tradition, og han havde Fra sin første Udtræden
i Verden, af Pietet mod Faderen, opsøgt Argumenter
derfor. Men i sin tidlige Ungdom havde
han «paa en rent udvortes Maade», i Grunden
«staaendø aldeles udenfor Christendommen, kjæmpet
for dens Sandhed» (E. P. I 154). Aldrig før
havde han som nu fornummet det Religiøse i dets
hele primitive Oprindelighed. Det var ham, som
havde han opdaget Troens Kilder. Han, som
aldrig egentlig havde været from, han følte til sin
Lindring, at Troen, det var for den Intelligente
og Dannede egentlig slet ikke den stille Fromhed.
Han, som altid havde været lidenskabelig, ja mere
end det: som havde forgudet Lidenskaben, han
følte med Berusning, at Troen var en Lidenskab,
den høieste Lidenskab, ja at dette var Troens
Definition. Han, der altid havde villet bære det
Tungeste og udrette det Vanskeligste, han indsaa
som en St. Christopher med Smertens Nydelse, at
Troen var det Tungeste, det Vanskeligste af Alt.
Han havde ad nye Veie gjenfundet det gamle
Vidunderland.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>