Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Art som de selv, paany mindede Slægten om det
Enestaaende i frivilligt at lide for Sandhed.
Men det var en underlig Blindhed, en Sygdom,
næsten en Sindssyge af ham at troe, at hint
den store Selvstændigheds Amerika var Traditionens
gamle Vidunderland, at den Enkelte var eet med
den Christne, at hin Inderlighed var en rent specifik
som en speciel positiv Religion havde forpagtet,
eller, for at vende tilbage til vort Udgangspunkt,
at hans egen ethiske Collision havde nogen Lighed
med Patriarchen Abrahams i det gamle Testamente.
Vistnok er det skjønt at see den kraftige
lyriske Begeistring for Troens Fader sprudle frem,
stige op som et Vandspring af hans Værker, men hans
Begeistring for Troen er ikke selv Tro, hans
Begeistring for Abraham var kun en secundær, var
kun en af de Former, den indre Advocat i hans
Bryst iklædte sit Defensionsindlæg under Processen
Skyldig-Ikkeskyldig.
Der ukritiske Læser, der seer, at en stor,
en tænksom Forfatter, i vore Dage nærer en
saadan, næsten hysterisk Beundring for Abraham,
siger naivt til sig selv: Hvilken Tro paa det
gamle Testamente endnu i vor Tid! og paa den
Del deraf, som efter Theologernes Forklaring ved
Legenden om Sønnens Ofring varsler om og
præfigurerer det nye! Den kritiske Læser seer, at
Kierkegaard, idet hau lovsynger Abraham, i
Virkeligheden idealiserer sin egen Handlemaade paa et
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
