Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Had til det Forstaaelige som trivielt. Det blotte
Ord Paradox virker oplivende paa hans hele
Nervesystem, har en liflig Klang i hans Øren. 24 Aar
gammel skriver han i sin Dagbog, at Paradoxet
er «det intellectuelle Livs egentlige Pathos», og
alt som hans Liv former sig mere og mere abnormt
og viser Omgivelserne en Yderside, som er beregnet
paa at vildlede, synes det ham mere og mere at
have sit Midtpunkt i det Paradoxe. Derfor hedder
det i hans Dagbog (I. 405): «Det er en af
de vanskeligste ethiske Tvivl: naar jeg ved at fortie
Noget, kan frelse et andet Menneske for en Smerte,
har jeg saa Lov dertil, eller gjor jeg ikke et
Indgreb i hans menneskelige Existens? Paa dette
Punkt ligger mit Livs Paradox, mod Gud har
jeg altid Uret, men er det en Forbrydelse mod
Mennesker?»
Fra først af havde Paradoxet, der efter hans
Opfattelse var de store Tænkeres Kjendemærke,
ikke for ham havt nogen anden Betydning end
den rent humane, Paradoxet var «den ufuldbaarne
store Tanke» (E. P. I. 150). Men alt som hans
Eiendommelighed udvikler sig, faaer ogsaa
Paradoxet en stedse krassere og bogstaveligere
Betydning for ham. Nogle Aar efter hedder det, at
Paradoxet er Tankens Lidenskab og at den Tænker,
som er uden Paradoxet, han er ligesom en Elsker,
der er uden Lidenskab: en maadelig Patron. «Men,
fortsættes der, enhver Lidenskabs høieste Potens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
