- Project Runeberg -  Søren Kierkegaard. En kritisk fremstilling i grundrids /
118

(1877) [MARC] [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

«Forord» og «18 opbyggelige Taler», der alle
udgaves i det samme og det følgende Aar, at
Kierkegaard gjør Epoche i dansk Literatur.
Titelen allerede var et Geniblink, der æggede Læseren,
vakte hans Nysgjærrighed og syntes at stille ham
et Valg. Hvor man slog op i første Del, lyste
Glimt af Aand og Vid En imøde, hist Udbrud af
en coquet og besnærende Melancholi, her en
selvforglemmende og Alt forglemmende Begeistrings
vildeste Dithyramber, længere henne Dagbogsoptegnelser
af en dæmonisk overlegen Aand, der med
en egen frossen krystalklar Lidenskab betragtede
Kvinder og Mænd som Gjenstande for sin Nydelse
og sin Latter og der smidig, kold og glimtende
som en Staalklinge formaaede at gaae ud og ind
af alle de Mennesker, med hvem den kom i Berøring.
Det var en Personlighed, som knuste Moralens
fasteste og ubrydeligste Principer mellem sine
Fingre med samme Ro og samme Ringeagt hvormed
hin stærke Konge sønderbrød en Hestesko,
og som med lette Fjed i en Art nøgtern Berusning
skred knusende frem over de Hjerter, han
søndertraadte paa sin Vei. Og bladede man saa i anden
Del, overalt mødte man streng Alvor, rolig
Værdighed, en Sikkerhed, der søgte sin Styrke i sin
Begrændsning, en Charakterfasthed, der hverken
lod sig blænde af Aandrighedens Fyrværkerier,
eller hilde i en overlegen Begavelses Hjærnespind
eller forbause ved Viddets Gymnastik- og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:23:54 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbskierkeg/0130.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free