- Project Runeberg -  Søren Kierkegaard. En kritisk fremstilling i grundrids /
126

(1877) [MARC] [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

som Giganternes Suk, udholdende som en Naturlyd,
af Omfang fra den dybeste Bas til de mest
smeltende Brysttoner, moduleret fra den mest
hellig-sagte Hvisken til Raseriets ildsprudende
Energi. Det er det, jeg behøver for at faae
Luft, for at faae udtalt det, der ligger mig paa
Sinde, for at faae Vredens og Sympathiens
Indvolde rystede.» Da disse Ord fem Aar efter
forelaa trykte blandt «Enten-Eller»’s Aforismer,
indeholdt de snarere en Definition af Forfatterens Evner
end af hans Savn. Ønsket var nøjagtigt gaaet i
Opfyldelse. Den, som da Ordene bleve skrevne,
endnu havde fremlallet og fremstammet sine
Udbrud mod Andersen, havde i Mellemtiden som
Demosthenes øvet sig saa haardnakket, at al
Stammen var forsvunden og han havde naaet en
Veltalenhed af den høieste Art. Hans Stemme
var som den græske Talers bleven styrket i
Ensomhed ved Raab, der overdøvede Stormes Brag
og Bølgers Brænding.

Man kan imidlertid være temmelig sikker paa,
at Mange, som da hine Aforismer kom ud, fandt
dem vittige og beundrede dem mest, kun forstode
lidet af det, de selv fandt saa ypperligt sagt, og
det saa meget des mindre, som der gjennem disse
Blade gaaer en Bestræbelse for at være pirrende
og glimrende selv paa Forstaaelighedens
Bekostning. Udtrykket for mangen en Stemning, som

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:23:54 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbskierkeg/0138.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free