Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Overensstemmelsen mellem de to Abstractioner Stof og
Form, hvilken Overensstemmelse efter Forfatterens
Definition udfordres til Classiciteten, der
ikke føres tilbage til nogen Evne hos Mozart.
Det bedste musikalske Værk siges at maatte
opstaa, hvor den abstracteste Idee traf Musikens
abstracte Medium, og gjennem det besynderlige
Postulat at «den sandselige Genialitet» er den
abstracteste Idee, der lader sig tænke, naaes der
saa til Hovedpostulatet, at vi i Mozarts «Don
Juan» have den fuldendte Enhed af denne Idee
og den dertil svarende Form.
Jeg har andensteds skildret denne Bestræbelse
i Tidsalderen efter at finde absolute Mønstre eller
Fuldkommenhedsidealer. [1] Den var et Arvestykke
efter hin af Kierkegaard selv saa stærkt
bekjæmpede det Absolutes Filosofi. Man skyede det
Historiske og det Relatives Idee. Den historiske
Opfattelse, der ingen absolute Mønstre kjender,
blev skudt tilside. Man studerede hverken
Kunstneren eller hans Tid; men det store Værk (eller
den store Personlighed) blev Type, der consequent
betragtet synes at maatte afslutte Kunstens hele
Udvikling ligesom den absolute Filosofi,
Hegelianismen, mentes at afslutte Filosofiens Historie.
Saaledes blev Shakspeare eller Calderon for
Romantikerne den absolute Digter. Heiberg havde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
