Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
med en Pige, der engang har forsikret ham, at
hun vilde tage sin Død, hvis han forlod hende;
han træffer hende forlovet. Han hilser paa hende
og siger: Maa jeg takke Dem for den Velgjerning,
De har bevist mig; maaskee tillader De, at jeg
viser min Erkjendtlighed (han tager af sin
Vestelomme 2 Mk. 8 Sk., som han rækker hende).
Hun bliver stum af Forbitrelse, men bliver dog
staaende og vil imponere ham ved sit Blik; da
vedbliver han: Intet at takke for, det er til Hjælp
til Udstyr, og den Dag, da De holder Bryllup og
først kroner Deres Velgjerning, forpligter jeg
mig til ved alt hvad Helligt er, for Guds
Skyld og Deres evige Salighed, at sende
Dem andre 2 Mk. 8 Sk.»
Den direkte Parodi er tydelig nok. Intet
har øiensynlig pint Kierkegaard mere end hin
Besværgelse og derfor lader han allerede i
«Lidelseshistorien» sin ideale navnløse Helt, der bindes af
den, værge for sig med den mest burleske Karrikeren:
«Det vilde tilfredsstille min Vrede, hvis det
var en Anden, at see det vitterligt, at disse stærke
Ord og edelige Besværgelser hverken vare mere
eller mindre end, reverenter sagt, nogle slemme
Opstød, lidt Hikke, foranlediget maaskee ved
formegen Romanlæsning, at disse Dødstanker
vare Drømme, ikke som Julies hos Shakspeare,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
