Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Sikkerhedsventil, gjennem hvilken Sukket, og Røgen
og Romantikens Aria [Hentydning til Wessel]
strømmer ud og lyksaliggjør den Tilbedende».
Det er denne Situation, som Emmeline i Stykket
illustrerer; thi langt fra at Verden skulde gaae
hende imod, ere alle Forhold lagte saaledes til
Rette, at hun kan svælge i romantiske Forsikringer
og Formularer uden at føle den Ironi, der
svæver i Atmosfæren om hende.
Et af Hovedpunkterne i «Lidelseshistorien»
var den unge Piges Vedhængen ved sin Elsker, i
det Øieblik han vil trække sig tilbage fra hende.
Atter og atter i Kierkegaards Skrifter stilles denne
Vedhængen i et høikomisk Lys. Saaledes i
«Gjentagelsen» hvor det i samme Anledning hedder:
«Stor er kvindelig Trofasthed, især naar den
frabedes, uudgrundelig og ubegribelig er den til alle
Tider». Næsten ligelydende siger Constantin i
«Stadierne»: «Ubegribelig stor er Kvindens
Troskab, saalænge hun ikke er sikker paa den Elskede
og noksaa ubegribelig stor, saasnart han frabeder
sig hendes Troskab.» Men i Scribes «Den første
Kjærlighed» fandt Kierkegaard netop en fuldfærdig
Type paa den Latterlighed, han var saa opsat paa
at tydeliggjøre og stemple, og derfor er det, at
Forf. af Artiklen i Enten-Eller med Jubel
udbryder: «Emmelines Trofasthed bliver aldeles parodisk.
For ingen Pris vil hun opgive ham, hun lader sig
hverken skræmme af Ild eller Vand: Charles’s
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
