Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Forlegenhed bliver stor og større, da han ønsker
at blive hende kvit. En saadan Trofasthed er
ganske i sin Orden; thi en lille Jomfru som
Emmeline pleier altid at være mest trofast, naar den
Elskede ønsker at blive hende kvit.»
Dog det egentlig springende Punkt i «Lidelseshistorien»
det var jo ikke blot hin lidet ønskede
Trofasthed, men det usalige Ord af den unge Pige
[det være nu i Virkeligheden sagt eller ei], at hun
vilde tage sin Død over Bruddet. Paa samme
Tid som Kierkegaard i «Frygt og Bæven»
lægger Tragedie efter Tragedie om denne Replik,
bygger et helt Mausoleum over den, et pragtfuldt
Kenotaf, kronet med den unge Piges sørgende
Statuette, paa samme Tid vækker denne Replik hans
vildeste Haan og bringer ham, hver Gang han
mindes den, til i sande Latterparoxysmer at begrave
den under en Hagl af raadne Æg og et
Bombardement af ildelugtende Appelsiner.
Man høre blot Constantin Constantius fortælle
om hvorledes han møder sin Afdøde paa Gaden.
Godt er det, tænker han, for Pigerne, at de ikke
skulle begraves, hver Gang de døe. En Afdød
er ham en af de morsomste Figurer, man kan træffe
sammen med i Livet, hun præsterer Alt hvad man
med Billighed kan forlange af Bidrag til det
Morsomme. Hun døer af Elskov, det er vist, thi hun
har selv sagt det. Men skulde hun ikke derfor
kunne elske igjen? Hvorfor ikke? Dersom man
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
