Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
har endnu et Sværmeri, der i sin Fjollethed
minder om en Fortid». Det er af pur romantisk
Orthodoxi og Pjattethed, at Emmeline ikke vil give
ham løs. Men hvad har Kierkegaard med denne
latterlige Kumpan at gjøre, vil man spørge. I
sin egen Skikkelse visselig mindre end Intet. Men
«Lidelseshistoriens» Helt har idetmindste en stærk
Lighed med ham, da han — skjøndt forgjæves —
ifører sig Bedraget for at gjøre sin Elskede fri.
Mærk dette Udbrud: (Stadier 308).
«Saa grib mig da med al din Magt, du vældige
Lidenskab, du Falskner, der er Sandhedens
Skifting, men i Bedraget ikke til at skille fra
denne ... Forvandl al Kval i mit Bryst til Fjas
paa Læberne, al Pathos derinde til Vrøvl, naar
det gives ud. Tag bort, tag det bort, skjul hvert
Træk, hver Mine, hver Følelse, hvert Vink om
en Følelse, der kunde behage hende, saa sikkert,
at ingen Sandhed glimter igjennem Bedraget. Skab
mig om, lad mig sidde, naar jeg sidder hos hende,
som en nikkende Pagode, med et tankeløst Smil
om Læben, omdunstet af Vaas!»
Var det ikke latterligt, til Fortvivlelse latterligt,
at til en Charles havde han omskabt sig og
forgjæves? Emmeline havde behaget sig selv i
ligefuldt at ville blive ham tro og da hun tilbørligt
havde martret ham med Troskab, havde hun
elskværdig og ugenert taget Rinville. Begriber man
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
