Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Droz’s smaa Pariserskildringer vise, at end
ikke det Træk, at der gives egne Modedragter til
Kirkegang, mangler i Frankrig, og Scenerne hos
Modehandleren i Zola’s «La curée» afgiver en
alvorlig Commentar til den Kierkegaardske
Modehandlers Skildring af Maaderne, hvorpaa den
kvindelige Lascivitet forraader sig i hans
Etablissement. I «Stadierne» er Modehandleren som
sagt kun tænkt som en uvirkelig, uhistorisk
Abstraction, Johannes Climacus giver endog senere
Recepten for ham, han er «dæmonisk Fortvivlelse
i Lidenskab.» [1]
I den virkelige Verden var han paa hin Tid
en selskabelig Magt, og historisk seet i
Juste-milieu-Perioden ovenikjøbet en politisk Magt af første
Rang, i Frankrig valgbar, decoreret og inviteret
til Middag i Tuilerierne hos Borgerkongen
Louis-Philippe.
Forførerens Dagbog og Drikkegildet, de to
Arbeider, i hvilke den Gruppe af Kierkegaards
Skrifter, der fremstille Nydelseslivet, culminere, er
sikkert det i sproglig Henseende mest Fremragende,
han har forfattet. Sproglig talt ere de
Monumenter varigere end noget af Bronze. Aldrig
før havde den danske Prosa udført saadanne
Underværker. Det danske Sprog, der efter
Kierkegaards egen Charakteristik, skjøndt ikke uden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
