- Project Runeberg -  Søren Kierkegaard. En kritisk fremstilling i grundrids /
165

(1877) [MARC] [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

saa varme og sandselige, som havde Christian
Winther undfanget dem, vexle med Skoleord saa
tørre, som vare de indforskrevne fra et eller andet
nordtydsk Hegeliansk Katheder.

Man tage f. Ex. det Sted i «Forførerens
Dagbog» hvor han samler sine Iagttagelser og
Tanker angaaende Kvinden. Hver har Sit, siger
han, det muntre Smil, det skjælmske Blik, det
attraaende Øie, det hængende Hoved, det
overgivne Sind, det stille Vemod, den dybe Anen,
det varslende Tungsind, den jordiske Hjemvee, de
uskriftede Rørelser, .... og nu fortsætter han
længe, længe endnu med smaa korte Sætninger,
om hvilke Kierkegaard selv engang med retfærdig
Stolthed sagde til Prof. Brøchner, at der i hver
af dem var Motivet til en Sonet. Men en halv
Side længere nede beslutter Forføreren pludselig
«selv kold at ville tænke Kvinden kold.» Nu
søger han hendes «Kategori,» og finder den: hun
er «Væren for Andet.» Som Væren for Andet
er hun den rene Jomfruelighed. «Jomfruelighed
er nemlig en Væren, der forsaavidt den er Væren
for sig egentlig er en Abstraction og kun viser
sig for Andet. Man kan derfor sige, at Kvinden
i denne Tilstand er usynlig.» Og atter fortsættes
der længe i samme Professorstil.

Mest stødende bliver denne Blanding af
Sandselighed og Pedanteri, hvor den findes i een
og samme Sætning, hvad ikke sjældent skeer.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:23:54 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbskierkeg/0177.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free