Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Man læse f. Ex. Forførerens ellers skjønne og
poetiske Charakteristik af Kvinden i den
enthusiastiske Tale, han ved Drikkegildet holder:
«Saa dannede Guderne hende fin og ætherisk
som af Sommernattens Taage, og dog fyldig som
den modne Frugt; let som Fuglen, skjøndt hun
bærer en Verdens Attraa i sig, let fordi Kræfternes
Spil er enet i et negativt Forholds usynlige
Centrum, i hvilket hun forholder sig til
sig selv, slank i Skuddet, bestemt tegnet og dog
for Øiet svulmende i Skjønhedens Bølgelinier,
fuldendt og dog som blev hun bestandig nu først
færdig, kølig, liflig, forfriskende som nyfalden
Sne og dog rødmende i stille Gjennemsigtighed,
lykkelig som en Spøg, der lader En glemme Alt,
beroligende som det Maal, hvortil Begjæringen er,
tilfredsstillende ved selv at være
Begjæringens Incitament.»
Man agte nøie paa Ideeassociationernes underligt
slentrende Gang i denne typiske Sætning.
Billederne ere skjønne i og for sig, men de samle
sig ikke til noget Hele, tvertimod de fordrive
hinanden. Kvinden er som Taagen, som Frugten,
som Fuglen, men Taage, Frugt og Fugl høre
hver sin Verden til. Lige med Et aabner saa
midt i Stilens Blomstersti en Afgrund sig af
filosofisk Dybde, vi stirre ned i «et negativt
Forholds usynlige Centrum;» Blikket hæver sig paany
og klamrer sig til «Skjønhedens Bølgelinier,»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
