Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Det er da saa langt fra, at det, Assessoren
i «Enten-Eller» lærer om Ægteskabet, virkelig
bar nogen selvstændig ethisk Gyldighed, at han
tvertimod paa hver Side argumenterer ud fra
de christelige Synsmaader, christelige Dogmer
o. s. v. og bestandig taber den rationelle Moral
afsyne, hvis han ellers overhovedet troer paa en
saadan. Det er høist ckarakteristisk for
Kierkegaards aandelige Habitus, at det end ikke falder
Assessoren ind, at hans unge opsætsige Ven knude
ville vægre sig ved at betragte den traditionelle
religiøse Synsmaade som Autoritet, og lige saa
lidt, at han kunde fordre sig stillet for den
humane Ethiks Tribunal, hvis han allerede skal
dømmes. Saa lidet paavirket er Kierkegaard af
den moderne europæiske Videnskabs Gang, at
Moralen kun synes ham Moral, naar den bliver
baaret af positiv Religion. Han begrunder den
bestandig paa Theologien uden at mærke at endog
hans Gudsbegreb kun er sammensat af humane
ethiske Bestemmelser, som han har forgudet.
Selv naar hans Assessor udbryder (Stadier 137):
«Det Ethiske er saa ubestikkeligt, at hvis vor
Herre selv havde maattet tillade sig en lille
Mislighed ved at skabe Verden, saa vilde Ethiken
ikke lade sig forstyrre, uagtet dog Himmel og
Jord med Alt, hvad som derudi befindes, er et
ganske artigt Mesterstykke» — selv da føler
Forfatteren ikke, at han naivt deducerer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
