Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
øiensynligt stræber at sætte i det gunstigste Lys.
Thi hvad Assessoren her gjør gjældende, det er
netop den sødlige og blødagtige Christendom, som
Kierkegaard ender med at erklære for «den mest
qualificerede Ugudelighed», for «Nederdrægtighed»,
for «idel Løgn», for «et Dyb af Afskyelighed og
Nonsens». — Allerede af den Grund er det
tankeløst, at ansee «Enten-Eller» for en beregnet
Forberedelse til de senere religiøse Skrifter.
Afhandlingen om «Ægteskabets æsthetiske
Gyldighed» turde være det Svageste, Kierkegaard
nogensinde har forfattet. Hvis virkelig anden Del
af «Enten-Eller» er skrevet før end første og
og følgelig denne Afhandling allerførst, da kan
man kun anerkjende de store Fremskridt,
Forfatteren under Udarbeidelsen af sit Værk har
gjort. Afhandlingens Tyngdepunkt er ikke ethisk,
men rent theologisk. Udgangspunktet er dette,
hvor skjønt det dog vilde være for den Christne,
om han turde kalde sin Gud Kjærlighedens Gud
saaledes, at han ogsaa derved tænkte paa «hin
uudsigelige salige Følelse, hin evige Magt i
Verden — den jordiske Kjærlighed.» Forfatteren
tænker sig Indvendinger derimod. Man kunde
indvende, at de Christnes Gud er Aand og at det
f. Ex. ikke er nødvendigt for den Christne «at
Christus skal have været en jordisk Skjønhed,»
hvad endog vilde have været meget sørgeligt,
«thi hvorledes maatte de Troende da ikke længes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
