Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Christnes Gud ikke havde anlagt Paradoxet saa
fuldstændigt, som det følgerigtigt maatte tænkes,
omtrent som han senere i «Øieblikket» vrider sig
under, at det nye Testamente kun «anbefaler»
enlig Stand, og ikke absolut forbyder Ægteskabet
som Dødssynd — men ingen positiv Religion er
selvfølgelig saa consequent som dens Idee, og
Kierkegaard maatte saavel i Dogmatiken som i
Ethiken nøies med ufuldstændige Paradoxer.
Men det lykkedes ham i ethvert Tilfælde at
befæste sin uanseelige «Smule Filosofi» som en
Brander til det klodsede Linieskib, der under
Navnet Den speculative Dogmatik laa paa Fløien
af den Hegelske Flaades Høire, og Følgen var,
at Forsoningen mellem den christelige Viden og
den christelige Tro gik i Luften.
For at forfølge Seiren udsendte han saa nogen
Tid efter i «Smulernes» Kjølvand sin colossale
Orlogsmand «Afsluttende uvidenskabelig
Efterskrift til de filosofiske Smuler,
mimisk-pathetisk-dialektisk Sammenskrift, existentielt Indlæg af
Johannes Climacus.» Efterskriften var, som man
pleier at sige det om Efterskrifter i Kvindebreve,
nok saa vigtig og betydelig som det, der gik forud
for den; den bestod af 480 Sider i stort Oktav
og danner Midtpunktet i Kierkegaards
Production.
Den fortsætter «Smulernes» Tankegang. Den
affærdiger først det objektive Problem om
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
