Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
denne Lydighed udvortes bliver. Og det er
derfor ikke for meget sagt, at hine Munke, som i
den ægyptiske Ørken tilbragte deres Tid med at
vande tørre Stokke for praktisk at vise den
menneskelige Virkens Betydningsløshed overfor den
overnaturlige Verden i Grunden virkeliggjøre hans
Ideal af ethisk anstrenget Existens. [1]
Men ligesaa uethisk som Bestræbelsen for at
blive «verdenshistorisk», synes selve Contemplationen
af det Verdenshistoriske ham. Den filosofiske
Betragtning af Historien er ham moralsk
forstaaet kun Tidsspilde, ja den værste
Tidsspilde, da den beroer paa et Falsum, det Falsum,
at der i Historiens Gang lader sig efterspore en
Nødvendighed. Allerede i «Smulerne» stræber han
at godtgjøre, at en Historiens Filosofi er umulig,
fordi, som han udtrykker sig, intet kan blive til
ved Nødvendighed, men kun ved Frihed, saa det
Forbigangnes tilsyneladende Nødvendighed er en
ren Illusion. I «Efterskriften» slutter sig saa
naturligt hertil en Argumentation, der skal
godtgjøre det Meningsløse i at betragte
Slægtudviklingen som det Højeste og i som Følge deraf at
sætte sig det at medvirke til denne Udvikling som
Formaal.
Her som overalt hos Kierkegaard kan den
moderne Læser ikke undgaae at føle Sorg ved at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
