Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
endnu var altfor ubekjendt med den moderne Tids
Tolerancebegreb til at nære saa slap en Følelse.
«Var det ikke Augustinus, der anbefalede Straffe,
ja Livsstraffe mod Kjættere? Mon han manglede
Medlidenhed eller mon hans Adfærds Forskjellighed
fra vor Tids ikke snarere laa deri, at hans
Medlidenhed ikke havde gjort ham feig?» og han
sammenligner vor Tids Uvillie mod en Kirke, der
besidder og bruger inquisitorisk Magt, med
Frygten for «at lade sig skjære og brænde af Lægen»,
naar det gjælder om at blive helbredt. (Begrebet
Angest 126 ff.)
Det undrer En ikke, at den, der kunde gaae
saa vidt som til at linde Autodafeer ærværdige,
maatte nære en stedse stigende Antipathi mod
Naturvidenskaben, der da ogsaa forekom
Kierkegaard at være «den allerfadeste» Videnskab af
alle. Ikke uden Grund skriver han med udhævede
Bogstaver i sin Journal: Al Fordærvelse vil
tilsidst komme fra Naturvidenskaberne, al
Fordærvelse nemlig for hans positive Tro.
Mikroskopets Opdagelse sætter ham i en Tilstand af
krampagtig Forbitrelse: «Naar man betragter
Mikroskopets Opdagelse som lidt Morskab, lidt
Tidsfordriv, kan det være godt nok, men som Alvor
er det [hvad troer man: dumt?] uendelig dumt.»
Hvis Gud, siger han, gik om med en Stok i
Haanden, saa vilde det især gaae ud over dem,
der iagttage ved Hjælp af Mikroskopet. At
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
