Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Fremstilling bliver Lessing til en i dybt Incognito
hyllet Selvtænker, om hvem det bestandig er
muligt at antage, at han paa Bunden af sin Sjæl
var Christen. Lessing! den aabne, freidige,
uforfærdede Lessing! Spinozas Discipel, Mendelssohns
Ven, Goethes Lærer! Lessing, hvis evige Ære det
er at have kjæmpet Voltaires Kamp i Tydskland
uden at have ladet sig henrive af Krigerlidenskaben
som Voltaire!
Og Opfattelsens Unøiagtighed gjentager sig i
Smaat som i Stort. Lichtenberg forvanskes som
Lessing. Han citeres etsteds i «Stadierne» og
Citatet skaber ham om: «Ond skabte Mennesket i
sit Billede, til Gjengjæld danner Mennesket Gud i
sit, siger Lichtenberg»; men i Originalen staaer
ikke «til Gjengjæld danner», men «das heisst
vermuthlick», hvad der gjør en meget betydelig
Forskjel. [1] Kierkegaard kan eller vil ikke
forstaae at den nyere Literaturs Historie er identisk
med dens Frigjørelse fra Traditionens moralske og
religiøse Forestillinger.
Af samme Grund er det, at han som ellers
ødsler med sin Respect, taler med saa ringe
Respect om Goethe, ja i Wolfgang Menzels Stil giver
en Art Vrængebillede af ham som umoralsk og
irreligiøs. Han lader sin Assessor skrive om ham,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
