Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
at «denne forgudede Heros, der kaldes Kongen i
Tankens Rige, mildest talt er Titulær-Konge af
Religiøsitetens evige Rige». Han foreholder ham
at han «fornemt smiler af Klopstoek, fordi det
beskjæftigede denne saa meget, om Meta, hans første
Kjærlighed, der havde giftet sig igjen, vilde
tilhøre ham i et andet Liv.» Han betænker sig
ikke paa at bebreide en Aand som Goethe, at han
ikke til sin Død bevarede de bibelsk-mythiske
Forestillinger, som indprentedes ham i hans
Barndom, at han «trak sig tilbage, hvor det gjaldt om
at blive sig selv tro i sin Barndoms Indtryk, hvor
det gjaldt, om det saa var indtil Fortvivlelse, med
Forsagelse af enhver Fordring paa Livet eller paa
en betydningsfuld Existens, at kjæmpe for Forældres
dyrebare Erindring, for Troens Fællesskab
med Afdøde». Det er ham øiensynligt ufatteligt,
at der med Hensyn til overleverede Troessætninger
skulde gives nogen høiere Pligt end Pietetens.
Han bebrejder Goethe, at han ikke har baaret
sig ad som han, ikke har stemmet sig imod den
hele moderne Culturudvikling istedenfor at blive
dens ypperste Bærer siden Renaissancens Dage —
han tænker sig Muligheden af, at Goethe kunde
have udviklet sig til hvad han blev, ja til mere
end hvad han blev, ifald han istedenfor at resumere
den tydske Aands hele Udvikling i Lessing og
Winckelmann, Bürger og Wieland, Herder og Kant,
istedenfor at straale som det Alt fordunklende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
