Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
i noget andet Lands Literatur vise en Forfatter,
der har oplevet dette.» (E. P. II. 314).
Saa var der denne Urets særegne Art: at
det var umuligt at bekjæmpe og beseire den.
Han havde visselig Tillid til sine Evner trods
Nogen, han havde, som han selv siger, aldrig
tvivlet paa, at om han satte sig det Dumdristigste
for, det jo skulde lykkes for ham, han havde
hidtil udrettet det næsten Utrolige, i fire Aar
udfoldet en Forfattervirksorahed. hvortil en dansk
Forfatter ordentligvis vilde behøve tyve, havde
med Pennen i Haanden overvundet sit Legemes
Sygelighed og sin Sjæls Tungsind, havde bragt
Filosofer og Theologer til Taushed og havde, da
Heiberg, den i dansk Literatur almægtige
Overdommer, stillede sig paa hans Vei, pustet ham
til Side som en Sæbeboble — og nu strandede
han her paa det Upersonlige, Anonyme, Ansvarsløse,
Allestedsnærværende, som han ikke kunde
faae Ram paa, fordi dets Navn var Legio eller
Mængde — Pressen. Saaledes kom han til
praktisk at lære en af Formerne for den moderne
Upersonlighed og Uansvarlighed at kjende, som
han ikke tidligere havde studeret, Hovedformen
derfor, og hans Lidenskab for Kategorien «den
Enkelte» fik et nyt Høitryk. Han skriver:
«Journalliteratureus Tyranni er det usleste, det
ringeste af alle Tyrannier .... Hvis man vil
tænke sig en saa eminent polemisk Forfatter, som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
