Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ihjelslagne Slagtofres, nei det kostbarere Blod, de
Enkeltes — Martyrernes». [1]
Det lader sig med fuldkommen Tydelighed
forfølge, at paa samme Maade, som Kierkegaard
fra først af danner sig sit Begreb om Troens
Tilstand udfra sin Ungdoms personlige Krise med
dens formentlig nødtvungne Forpligtelse til at gjøre
Uret i verdslig Forstand, til at forstille sig og
tie, saaledes former han nu bestemtere sit Begreb
om Christendom og christeligt Martyrium, der fra
den Tid af altid defineres som det at blive
bespottet, udgrint, forfulgt, bespyttet, ud fra det
Grundlag at være bleven karrikeret i Corsaren.
Som han efter Opløsningen af Forholdet til sin
Elskede øinede den ofrende Abraham lige overfor
sig, saaledes seer han nu efter Opløsningen af
Forholdet til det kjøbenhavnske Publicum den lidende
Christus’s Spor foran sig og sætter sine Fødder
i disse Spor. Gjennem sit Forhold til Kjøbenhavn
og Corsaren forstod han først indtrængende
Christi Liv.
De Opbyggelsesskrifter, han nu udgiver, staae
alle høit over hin tidligste Række af opbyggelige
Taler, der fulgte med det første Hold pseudonyme
Skrifter. Det Dæmpede og Bløde laa ikke for
ham; med den stærkere og strengere Opfattelse af
Livet fik han alle sine Kræfter igjen. I
»Kjærlighedens Gjerninger» nedlagde han hvad der fandtes i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
