Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Tid besad. Det var paa Grund af denne Sands,
at han sympathiserede med Scribe. Det var den,
han lagde for Dagen i sin Skildring af Abraham
i «Frygt og Bæven», hvor den manglende Steds-
og Tidsfarve erstattes af den Magt, hvormed
Situationen er hensat. Med samme Magt fremstilte
han Christi Liv.
Den Christus, han maler, det er ikke den
forklarede, ikke Rafaels Gudebarn eller
Thorvaldsens skjønne Forsoner, men en Christus, som
Rembrandt har malt ham, det ringe Menneske,
de Arbeidendes og Besværedes Ven, i Malerens
egen Tids Costume.
Den Christus, som hos ham siger: »Kommer
hid til mig, alle I, som arbeide og ere
besværede, jeg vil give Eder Hvile», det er ikke den
forherligede Guds Søn, nei det er den fornedrede
Jesus »født af en foragtet Jomfru, hans Fader
en Tømmermand, i Slægtskab med nogle andre
simple Folk af den laveste Klasse». Man læse
blot de Samtidiges Domme over ham: at han
bærer sig dumt ad ved »istedetfor at holde
Menneskene paa den dybeste Underkastelses Fjernhed
fra sig, at være tilgjængelig for Alle»; man høre
ham hos Kierkegaard omtalt som «et Slags
mauvais sujet, en fortabt Person», hvis «revolutionære
Hovmod forsmaaer al det Bestaaendes Intelligens
og Dygtighed for at begynde ganske og aldeles
paany og forfra ved Hjælp af — Fiskere, og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
