Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Professionister, saa det er som et Motto for hele
hans Existens i Forhold til det Bestaaende, at
han er et nægte Barn!» Fra først af er han
en kort Tid Gjenstand for Nysgjærrighed, senere
kun seet i Selskab med «Syndere og Toldere,
Spedalske, Afsindige, Syge og Elendige, Armod
og Usselhed» — Kommer nu hid, alle I, som
arbeide og ere besværede!
Der synes ikke at være Mening heri, men,
siger Kierkegaard, naar man nu hører en
pyntelig Mand i Silke sige dette med en behagelig,
velklingende Stemme, saa det yndelig giver
Gjenlyd i Kirkens Hvælvinger, en Silke-Mand, der
udbreder Ære og Anseelse over det at høre ham»
saa synes der at komme Mening heri. Visselig,
er Svaret, men en Mening, der er Christendom
saa ulig som muligt; thi husk paa Indbyderen,
ham som kommer anstigende der «mellem en
Mursvend og en Børstenbinderlærling», ringeagtet
«som et Slags forulykket Geni», foragtet og
forhadt som «Forfører, Bedrager, Gudsbespotter»,
kun omgiven «af en Skare Pøbel, som jubler».
Og disse til at bedømme Sandhed saa competente
Instanser, disse Fiskere, Skræddere og
Skomagere, de forgude ham i Ordets bogstaveligste
Forstand. [1]
Hvad der fra et kritisk Synspunkt heri er
mest interessant, det er at see Kierkegaard bygge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
