Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Christusskikkelsen op af lutter idealiserede Træk,
som han kjender og henter fra sin egen Existens.
1) Christi Ukjendelighed. Gudens Incognito som
Menneske forstaaes og forklares ved et menneskeligt
Incognito som saadant. Selv fraseet Incarnationen
er den Ophøiede ukjendelig dels ved altfor
megen Synlighed, ved daglig at sees paa Gaden
i det tilfældigste Selskab, dels ved den
tilsyneladende Ringhed, han er iført. Skulde et
Menneske som dette, «et daarligt paaklædt Menneske»
være den Forventede?
2) Den ligefremme Meddelelses Umulighed.
Ganske vist kan Christus sige ligefrem: Jeg er
Gud; Faderen og Jeg ere Et. Men naar den,
der siger det, er et enkelt Menneske,
tilsyneladende ganske som andre, saa er denne Meddelelse
just ikke saa ligefrem. Ordene ere vel ligefremme
nok, men det at han siger det, som er
Modsigelsens Tegn, gjør Meddelelsen indirecte. For
at forklare dette: af Kjærlighed til en Anden
at skjule en Inderlighed og synes noget Andet
end det man er, brnger Kierkegaard to Exempler.
Det ene, som kun antydes, er en Majeutikers
Fremgangsmaade, idet han efter den sokratiske
Methode frembringer en dialektisk Dobbelthed for
at gjøre en Anden indadvendt og stille ham frit
— hans egen literære Meddelelsesform. Det
andet Exempel, som udføres videre, er hentet fra
Forholdet mellem to Elskende. Han sætter, at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
